Forside Info
 
Hvem bruger adresserne?  

I Danmark er vi meget gode til at drage nytte af adresserne - ikke mindst i de forskellige it-systemer som både borgere, virksomheder og den offentlige forvaltning anvender.

Det er en fordel at alle parter kan benytte kommunernes registreringer af hvilke adresser der findes og hvor der er placeret.

Når 112-alarmcentralerne i løbet af få sekunder kan finde en adresse på et elektronisk kort, skyldes det således, at man anvender kommunernes data om vores adresser.

Taxiselskaber og mange andre virksomheder benytter samme teknik til at finde hurtigt frem. Ringer man 112 er det derfor vigtigt at bruge den korrekte adresse. Adresser, som kun bruges lokalt eller som kun kendes i folkemunde, vil være dårlig hjælp for alarmcentralen.

Kender kommunen ikke den adresse man bruger, eller er der en fejl i registreringen, kan det betyde forsinkelser og misforståelser.

Også virksomheder og institutioner har brug for gode adresser
Virksomheder og institutioner har mindst lige så meget brug for tydelige adresser som alle andre.

Nogle virksomheder anvender imidlertid postadresser, som kommunen ikke kender. I andre tilfælde er der kun fastsat en enkelt eller ganske få adresser, selvom der findes mange bygninger i området.

Det er ikke nok, at det stedkendte postbud kender forholdene. Hvis andre skal kunne finde hurtigt frem, er det afgørende, at adresserne findes, at de er tydeligt skiltet, og at kommunen har registreret dem i sit digitale kort.

 
Postbudet anvender adresserne hver dag


 

Korrekt adresse til virksomheden  
“Der er desværre eksempler på arbejdsulykker, hvor ambulancen kom for sent, fordi den ikke fandt frem til netop dén bygning, hvor den forulykkede lå.”
Jesper Ingeman-Petersen, Stationsleder, Falck Lyngby

Se alle adresser på kort  

Her kan du se alle de adresser, som kommunerne har fastsat og registreret.

Gå til vis adresser Klik her