Forside Kommuner
 
Kommunen er adressemyndighed 

Som borgere forventer vi – med rette – at adresserne findes når der er brug for dem, og at man kun skal lære grundreglerne én gang, uanset om man færdes i Gedser eller i Skagen.

Som et tankeeksperiment kunne man forestille sig den alternative situation, hvor hver kommune eller måske hver bygherre eller grundejer, selv skulle opfinde sin egen måde at nummerere bygninger, indgangsdøre eller lejligheder på. Dette ville føre til at posten, politiet, ambulancen og alle andre, hver gang skulle gætte sig frem og lære et nyt system at kende.

Kommunens rolle
Før 2001 fandtes der ingen enkelt myndighed som havde ansvaret for den samlede bestand af adresser.

I dag udpeger BBR-loven kommunalbestyrelsen som den eneste myndighed der kan fastsætte vejnavne og adresser.

Kommunen er ligeledes den eneste myndighed som har ansvar for at registrere de fastsatte vejnavne og adresser i CPRs vejregister og i BBRsom udgør de officielle basisregistre for vejnavne og adresser i Danmark.

Korrekte adresseinformationer har stor betydning
Da flere og flere it-systemer efterhånden er baseret på kommunernes informatoner om adresserne, har det en meget direkte betydning for borgere og virksomheder at oplysningerne er korrekte og aktuelle.

Manglende eller forkert registrering af et vejnavn, en adresse eller af adressens geografiske placering kan betyde, at en borger eller virksomhed ikke modtager den forventede service, når adressen ikke vises korrekt på internettet, når GPS-navigationssystemet fejler – eller når et udrykningskøretøj forsinkes eller udebliver.


Se alle kommunernes adresser 
Se alle de ca. 2,2 mio. adresser som kommunerne har fastsat på et detaljeret Danmarkskort: ”Vis adresser på kort”orange_pil_paa_hvid.gif


 
Nye vejledninger 2009 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i marts 2009 udgivet en revideret vejledning og eksempelsamling i fastsættelse af vejnavne og adresser.
Vejledning marts 2009 Klik her  
Eksempelsamling Klik her  
Vejledning i retskrivning af vejnavneKlik her  

Forsider af vejledning og eksempelsamling